Autofiktion og virkelighedsflugt i Theis Ørntoft's 'Solar'

Alle vil sommetider flygte til en anden verden, livet bliver uoverskuelig og kedeligt.

For hvert år bliver netop dette nemmere, Xbox, PlayStation og VR bliver brugt til at flygte og finde en verden der opfylder ens behov og lyster. I den autofiktive roman ”Solar” af Digteren Theis Ørntoft, gør hovedpersonen netop dette.

”Solar” uddraget handler om en digter ved navn Theis der bevæger sig koldt og kynisk observerende gennem et rodet og kolossalt Grand Theft Auto. Grand Theft Auto V (GTA V) finder sted i Los Santos som er fyldt med natur, bakker og strande i det største spil i serien. De fleste har aldrig prøvet spille GTA i dagevis men der er alligevel benyttet tilstrækkelig tidsånd i romanen til at garantere genkendelse i hans vilde handlinger. Ikke mindst assisteret af Theis analytiske blik som fremstiller livet i spillet med en skånsom prikken og detaljer. I analysen har jeg fokus på autofiktive træk og hvordan hovedpersonen flygter ind i spillets store verden.

Som sagt handler uddraget af bogen om en digter ved navn Theis der sidder hjemme og spiller GTA, og i løbet af Theis lange fiktive spilorgie ser man en selvindsigt af tomhed. ”Jeg så ned pa? mine hænder der holdt hårdt om joysticket. Hvad var det jeg havde gang i?”. spillet havde slugt ham ind i en trance af tomhed og meningsløshed, han følte intet igennem spillet og gennemførte meningsløse missioner. Spillet har en hovedemission som faktisk har et vigtigt budskab omkring familieværdier og hvad der sker hvis man prøver at begrave sin fortid for alle. Theis har valgt at se bort fra missionerne der er meningsfulde og historierige. Han vælger at ignorere den del der tvinger ham til at gøre noget specifikt, og vælger at færdes som det passer ham. ”Andre gange stjal jeg en motorcykel og kørte op i bjergene og sa? ud over byen, stillede mig og skød efter fugle eller tilfældige bilister med en shotgun.”