Han sad på sin sædvanlige plads ved vinduet og kiggede ud. Der var helt stille, imens han sad der og stirrede næsten uden at blinke, han var bange for at blinke, han kunne ikke magte at misse hende. Så kom hun forbi. Den smukke pige, som altid kom gående på de samme tidspunkter to gange i døgnet og boede inde i huset, ved siden af. Han ville, nå at se hende i et par sekunder, før hun gik ud af billedet igen, men han nåede altid at se hver enkel detalje ved hende.
Hendes havblå øjne med øjenvipperne der lignede lange sorte nåle, som skar ind i hjertet på ham, velvidende om hun aldrig bliver hans. Hun havde alt kontrol over ham, uden hun kendte hans eksistens. Med en blyant i hånden skrev han alt ned om hende, ligesom han gjorde alle andre dage.
Kl. 21.00.
Hun går forbi igen på vej hjem fra arbejde med den uniform, hun skal have på, imens hun serverer folk deres mad. Hendes bukser ser strammere ud end nogensinde før. Det gør de, hver gang hun går forbi, jeg er bange for, at de snart kvæler hende.
Snart er hun ude af syne igen. Han vil hjælpe hende, han vil have hende.
Det er gratis at oprette en konto