De bå øjne

Studieportalen.dk Helene Overgaard Dansk aflevering 2.d Grindsted Gym 16/9 2006

Analyse og fortolkning af De blaa Øjne

Værket er en afskrift efter Louiseana-planen ”Karen Blixen fortæller” hvor den verdensberømte, danske forfatter Karen Blixen genfortæller et uddrag af sin novelle ”Peter og Rosa” fra 1942. Hun er kendt for sine noveller og romaner, heriblandt Farmen, som må siges at være en af hendes store klassikere. Denne tekst er en af de mindre kendte, men er dog ingen undtagelse for Blixens skarphed og evne til at ramme plet. Tekstens handling omfatter en ung skipper og hans hustru, den smukke Severine. Med stor ihærdighed og en smule held får skipperen sin egen båd og ved samme lejlighed får han en ferm billedskærer til at fremstille en galionsfigur, som med både ansigt og skikkelse ligner skipperens skønne kone. Severine bliver utrolig jaloux, fordi skipperen evigt og altid taler om galionsfiguren, hvilket føre til at hun tager to, meget kostbare, sten ud af figuren uden at skipperen opdager det. (Disse to sten har skipperen fået foræret på en af sine utallige rejser og de fungerede nu som øjne på galionsfiguren). Kort tid efter Severines ugerning begynder hendes syn så småt at forringes, og hun opsøger derfor en klog gammel kone som har god forstand på salver og sjældne urter. Den gamle kone smører mangen forskelligt på men lige lidt hjælper det! Severines syn bliver dårligere og dårliger,e og den gamle kone kan intet stille op mod de højere magter som her står bag. Til slut sænker mørket sig helt over Severines syn og til stor sorg meddeles det hende, at skipperen er forlist. Teksten fortælles af en implicit1 fortæller og på intet tidspunkt herskes der nogen tvivl om dette. Men den sidste aften, inden han skulle rejse, gav andre skippere i Helsingør et gilde for ham. Og mens han sad der og var lystig med sine kollegaer og sang og drak, så tog konen en lygte og gik ned til havnen…2 Ergo får vi, som læser, altså et indblik i personernes sindstilstand fx er vi velvidende om konens skindsyge (men hans kone var jaloux paa den3) og sømandens inderlige forelskelse i sin smukke hustru. Men du ved da også, at når jeg vil have et kys så kommer jeg hjem til Helsingør…4