Too Good To Go er en virksomhed stiftet i 2015 af Thomas Momsen, Klaus Pedersen, Stian Olesen, Adam Sigbrand og Brian Christensen. Virksomheden sælger ”madspildsvare” for forretninger, der alligevel ville smide maden ud. Det er et klima- og budgetvenligt koncept, som alle vinder på. Kunden får maden billigere, Too Good To Go får penge for at være mellemmand, og virksomheden el. restauranten minimerer tabet af penge på varerne.
Too Good To Go er en hurtigvoksende virksomhed, og efter blot 2 måneder havde de allerede 100 restauranter ombord. Man kan måske gå så langt at kalde det en ”gazelle virksomhed”, der er kendetegnet ved at have fordoblet sin omsætning over en 4-årig periode, og det har Too Good To Go formået. I 2019 havde de et overskud efter skat på 48.576.094 kr., og i 2020 var det mere end tredoblet med et overskud efter skat på 144.171.723 kr.
Virksomheden har pr. juli 2021 130 medarbejdere. Samme måned i det forgangne år havde det 109 ansatte, hvilket er en stigning på 22,89%. Too Good To Go har i dag over 18 mio. brugere på globalt plan og over 1,7 Mio brugere i Danmark alene. I alt 36.941 europæiske forretninger og kæder samarbejder med Too Good To Go og i Danmark tager 2.267 butikker del i kampen mod madspild.
Det er gratis at oprette en konto