Hvordan vi ser andre og vil ses af andre, bestemmer vi helt selv. Det hele handler egentligt bare om at vi selv kan lide hvad vi ser. Men hvorfor tænker vi så meget på andres blik? i min analyse af teksten ”under huden” af Stine Højris skrevet i 2021, vil jeg komme ind på forskellige analysepunkter og finde frem til hvad teksten belyser. vi læser om hende her hovepersonen som har en meget dømmende kæreste, og vi følger hendes udvikling. Tematikken i novellen vil jeg mene kommer meget frem, teksten handler dybest set om den her unge piger der er usikker på sig selv, og bange for hvad folk tænker og hvordan de ser hende. Derfor forsøger forfatteren at oplyse temaet, hvilket er undertrykkelse, frygt og ensomhed.
i novellen ”under huden” møder vi hovedpersonen, det er en ung pige som står midt i sit livs rejse. Hun er ”kærester” med max. Max vil dog ikke kalde hende for hans kæreste, han vil ikke vise hende frem. max gør hende ikke glad, tværtimod, han behandler hende ikke specielt godt, hver gang hun køber 4 chokladeboller, eller stikker hånden ned i slik posen, får hun et nedladende blik. {men når hun rakte sin lille hånd ned i posen med vingummi, sendte han et skævt blik, som hun ikke forstod. Hun trak altid hånden til sig selv igen. ”Jeg kan bedst lide dig lille og slank,” plejede han at sige.} Hver gang hun og max er sammen, gror der bark på hendes uperfekte, perfekte hud, og flere grene begynder at titte frem. Max opdager hendes grene og smider hende ud, hun får nok og forlader hans lejlighed. Nede i kongens have sætter hun sig på en bænk, og ved siden af hende sidder en ung og flot fyr, de snakker sammen, hun er glad. Barken og grenene forsvinder. ”og hun tager fat”
Det er gratis at oprette en konto