Novellen handler om en gammel kone, der hedder Stine Bødkers. Hun blev anbragt på et fattighus, eller ”Kassen” som det bliver kaldt i novellen, imod hendes egen vilje. I novellen beskriver Henrik Pontoppidan, hvorfor og hvordan Bødkers er blevet til den person, hun bliver beskrevet som i novellen. Tidligere i Bødkers liv havde hun været en meget flittig og hårdtarbejdende kvinde. Det forblev hun efter at hendes mand gik bort. Der blev hun nødt til at forsørge sig selv samt sine børn. Det er først da hun skader sin arm og ikke er i stand til at arbejde, at alt begynder at gå galt. Hun kunne ikke arbejde og forsørge sine børn, hun havde fået med sin døde mand. Bødkers begynder så med at drikke sig fuld for at glemme sin sorg over sin døde ægtefælle. Med tiden bliver hun mere skør og gal hen ad vejen. Hun lukker sin vrede og sorg inde. Henrik Pontoppidan forklarer i novellen, at det ikke er Bødkers egen skyld, at hun ikke kan forsørge sin familie. Og at det dermed ikke er hendes egen skyld at hun blev anbragt på ”Kassen”
Personkarakteristik:
I begyndelsen af novellen bliver Stine Bødkers beskrevet og præsenteret som en hårdarbejdende og flittig kvinde. Jeg synes, at Pontoppidan prøver at få hende til at fremstå som en uafhængig og selvstændig kvinde. Det synes jeg, fordi at selvom hendes ægtefælle gik bort, arbejdede hun stadig meget hårdt og flittigt. Og at hun klarer det så godt. Men det hele går ned ad bakke da hun skader sin arm og ikke kan arbejde mere. Efter skaden med hendes arm, begynder Stine med at drikke og hun fremstår som en dårlig indflydelse for hendes børn. På denne måde får Pontoppidan Bødkers til også at fremstå som et almindeligt menneske med følelser og sorg. Han prøver at vise, at Bødkers ikke kun arbejder hårdt, men at hun også har følelser og sørger som alle andre. Til sidst giver hun efter og det bliver så besluttet, på hendes vegne, at hun skal anbringes på et fattighus, altså ”Kassen”
Det er gratis at oprette en konto