Kære Stine

Kære stine Det er ved at være længe siden, jeg sidst var på besøg hos jer. Jeg savner jer rigtig meget. Tænker tit på, at det er ærgerligt, at vi bor så langt fra hinanden. Stine du var så glad for de historier, jeg sidst fortalte dig, om dengang jeg var barn. Jeg kom lige til at tænke på en episode, fra da jeg var omkring 8 år gammel, som jeg gerne vil fortælle dig. Som du ved boede min familie og jeg på en gård langt ude på landet. Vi havde mange heste, min søskende og jeg havde en pony der var rød broget, som hed knoldspiren. Det var en af de bedste heste man kunne tænke sig, man kunne gøre næsten alt ved den. En vinterdag hvor sneen stod meget høj, skulle slæden selvfølgelig spændes for, altså en almindelig lille slæde. Vi lagde gjord og seletøj på hesten, og bandt slæden fast til gjorden med et langt reb. Til seletøjet bandt vi også en forlænger på, så vi kunne styre hesten. Vi tre unger op på slæden, og ud af vejen det gik. Vi var tit på besøg i spejderlejren, der lå ca.4 km fra der hvor vi boede. Og selvfølgelig skulle vi også det den dag. Spejderne var villig til at betale en skilling for at få lov til at prøve en tur. De syntes jo også, at det var sjovt at slæde på denne måde. Men hesten blev jo sommetider træt af alt det hurlumhej, og på en eller anden mærkelig måde, fik hesten vippede en af spejderne af slæden, og så stak den af. Slukøret gik vi tre unger hjem over marken, hvor sneen stod høj, da den vej var den korteste. Pludselig kunne vi mærke hvor koldt der var, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at jeg pludselig mistede den ene støvle, vi kunne ikke finde den, pludselig begyndt det at sneen, som hurtig gik over i snestorm. Vi opgav at finde støvlen, det eneste vi trængte på var at komme hjem. Der hjemme var mor og far meget bekymret for os pga. snestormen, også det at hesten var kommet hjem. Så da de så os forfrosne unger komme vaden ind i gården, blev de meget glade. Men min mor blev også lidt gal på os, fordi vi var gået over markerne, hvor sneen stod så høj. Og fordi jeg havde mistede den ene vinterstøvle. Da vi kom ind fik vi alle tre et dejligt varmt fodbad. Men det var ikke nok til, at jeg kunne undgå at få en ordentlig gang influenza. Sikken en forskrækkelse, nå men jeg blev da heldigvis rask igen. Ja det var en af de mange historier, som Bedste kan huske fra da hun var barn. Nu håber jeg snart at få en lille historie fra dig bedte Stine, måske om hvad du laver i skolen. Mange knus og kram fra din bedste