Hun kommer vaklende ud af værelset og smækker døren bag sig. Alting snurrer rundt og hun kan mærke at opkasten er på vej. Hun går usikkert og støtter sig til den hvide væg på vej ud til badeværelset.
Den lange gang med de mange billeder af Malous familie føles meget længere end hun husker. Hele verden bliver lukket ude, da hun lukker døren til toilettet bag sig. Ida går over til vinduet for at mærke den friske luft udefra og for at fortrænge det der lige er sket. Hun ser de flere kilometer høje bjerge i horisonten. De mange flotte kirsebærtræer der står side om side på bjergtoppene, som de tidligere i dag har besteget.
Det var på bjergtoppen det hele startede. Det var der, hun skulle have sagt stop og brugt sin fornuft. Ida lægger sit hoved i hænderne og hulker lydløst.
Hun trækker hovedet ind igen og kigger sig i spejlet. Larmen er aftaget udenfor badeværelset, og pludselig mærker hun en bølge af fortrydelse og skyldfølelse skylle igennem sin krop.
Det er lørdag morgen og Ida er lige kommet ud af badet da telefonen ringer.
Det er Malou.
- ”Hej Ida, hvad laver du?”
- ”Jeg er lige kommet ud af badet, hvad laver du?”
Det er gratis at oprette en konto