Jeg stod ude foran klasselokalet. Jeg kunne se Simone nærme sig. Jeg vidste hvad hun ville. Jeg kunne mærke hvordan alle dele i min krop skreg, at jeg skulle gå væk, flygte, inden emnet igen blev bragt op. Jeg blev stående, men tog en cigaret frem og tændte den. Det hjalp mig til at slappe af. Simones alt for sukkersøde smil mødte mig, men jeg slog blikket ned på mine udslidte kondisko i stedet. Det gav en stikkende fornemmelse i hjertet, da jeg kom til at tænke på det. Da jeg igen kiggede op, var Simones søde smil forvandlet til et medfølende ansigtsudtryk. Det var til at brække sig over. Hun åbnede munden for at sige noget, men jeg kom hende i forkøbet.
Uanset hvad du har hørt, er jeg sikker på at det ikke er rigtigt.
Hun kiggede skeptisk på mig. Det var tilsyneladende en dårlig startreplik. Hun lagde irriterende en hånd på min skulder.
Du ved godt at du kan fortælle mig alting ikke? Spurgte hun igen med et falsk sukkersødt smil.
Jeg havde mest lyst til at slå hendes hånd væk og gå, men det ville da først få rygterne til at løbe løbsk. Jeg trak derfor i stedet på smilebåndene og forsikrede hende om, at det hun havde hørt ikke var sandheden.
Det er gratis at oprette en konto