Polterabend er skrevet meget kronologisk, meget naturlig rækkefølge. Der forekommer ingen spring i tid og sted. Denne lineær forløb giver os en realistisk fornemmelse og medvirker til, at vi bliver særligt overrasket over Simon, bliver skudt. Hvilket er et kæmpe vendepunkt,
i vendepunktet oplever vi at handlingen tager en voldsom drejning, da ydmygelserne af Simon pludselig handler om hans kommende kone.
Novellen starter med ” Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet” Det er altså først senere på dagen, han kommer ind i billedet”. Jegfortælleren gør i novellens første sætning opmærksom på, at han ikke selv har været til stede under den del af begivenhederne, han nu vil fortælle om. Efter denne sætning, bliver jegfortælleren til en alvidende fortæller. Vi oplever historien gennem en fortællerstemme der fungerer som flue på væggen. Fortælleren har indblik i flere personernes tanker, og kender deres fortid. S. 1 L. 5 til 6.
Fortælleren skifter til jegfortæller igen på side 2, afsnit 4 på linje 4. ”der var så overfyldt med pendlere i de andre kupeer, at jeg lod mig nøje”
De efterfølgende begivenheder, bliver beskrevet gennem jegfortælleren øjne. Fortælleren har til tider, tendens til at skifte over til alvidende fortæller igen.
Det er gratis at oprette en konto