Polterabend

Mundtlig a?evering 1.3 Polterabend er en novelle der har to parallele handlingsforløb; den egentlige handling og fortællerens eget forløb. Fortælleren er en person der går rundt sammen med ?gurerne, han er den alvidende fortæller, han ved vad der sker og hvad alle tænker. Jeg personlig synes novellen er realistisk. Alt i dag er nemlig realistisk, og at en tilfældige person bliver skudt i offentligheden er desværre realismen. Sådan som personerne opfører sig er de på en polterabend. På en så kaldt polterabend sker der nogen vilde ting i en meget vild adfærd, men det er traditionen. I novellen benytter Jan Sonnergaard virkeligheden, alt det han skriver om i novellen kan ske i virkeligheden, så han skaber realismen på i det han skriver som om det er sket i realiteten. Polterabend er skrevet med skiftende 1. personfortæller: feks. udsagn „ Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet.“ (s. 81) og 3. personfortæller: feks. udsagn „ Det var lidt akavet, og man mærkede tydeligt….“ (s. 82). Det vi får at vide om fortælleren er, at han kan går i personernes tanker feks. udsagn; „Simon var rørt og glad…“ (s. 84) og på den måde kan vi lægger mærke til at at fortælleren er meget bundet til Simon og observere gruppen gennem hele novellen. Fortælleren er ikke en del af gruppen, han er en udestående person eller en magt der kunne ligne djævlen. Gruppen tilhører den sociale klasse. Man lægger mærke til det, da de sidder i toget, hvor der bliver sagt „det næsten end hund“, så man kunne fornemme at 100kr er mange penge for en af dem. Fortælleren tilhører ihvertfald overklassen, det virker nemlig som om han hygger sig og „nyder showet“ imens han drikker vin. Grunden til han gemmer sig i toget kunne være at han var en af personerenes klassekammerat eller en gammel bekendt som har koncentreret sig på karrieren, isted for vendskaber og derfor ikke ville blive set, dette kunne være en grund til at fortælleren gemmer sig. Jeg ville forklare udsagnet „hurtige, men ubehagelige forretning“ som enten at tæske eller slå ihjel, hvilket så også sker i slutningen. Modsvarer er når det ikke stemmer overens med ens forventninger, og i novellen’s tilfælde taler vi om fortællerenes forventniger. De ting som gruppen laver under deres tur, mener fortælleren at det kunne laves bedre eller anderledes.