Nutidens digitalisering terroriser samfundet, da det bliver sværere at skelne løgnen fra sandheden, og flere falske nyheder florerer på nettet. Denne problematik skaber konflikter verden over, eksempelvis har Donald Trumps udtalelser om valgsvindel medført voldsomme uoverensstemmelser imellem USAs borgerer. Dette fænomen er yderst opsigtsvækkende og i sandhed en tragedie, men er det vores skyld? Har medierne fået for meget magt? I takt med digitaliseringen udvikler vi også måden at blive oplyst på. Fest og farver fylder mere og fagbøgerne mindre, vores underholdningstrang vokser samtidigt med nyhederne vinkles og dramatiseres. Kunne denne ændring sænke vores faglige kompetencer? ”Fornuften og sandheden er jo sjældent uvenner.”
Disse problematikker uddyber Frederikke Joy Kindt-Larsen, som er tidligere lokal formand for Liberale Alliance i kommentaren fra Berlingske 6.marts 2018, ved navn ”tidens folkesygdom skyldes ikke medierne, men vores egen ignorance” Titlen påpeger, at underholdningsepidemien skyldes vores ignorance og er ikke forårsaget af medierne. I hendes kommentarer argumenterer hun for, at modtagernes uendelige behov for underholdning sænker deres intellektuelle kompetencer: ”Jo højere vi når på underholdningsskalaen, og jo lavere vi synker intellektuelt” (side 16, linje 11) Kindt-Larsen understreger, at underholdningsepidemien forringer vores evner til at forholde sig objektivt og rationelt til omverdenen. Derudover udtaler Kindt-Larsen: ”For problemet er i sandhed eksempelvis ikke nutidens fake news-fænomen, som jo i virkeligheden er oldgammelt, men derimod, at vi kontinuerligt bliver ved med at abonnere på de indlysende farvede og usande udtalelser.” (side 16, linje 17-19) Hermed antager hun, at nutidens fake news-fænomenet skal modarbejdes af os modtager, det kan dog diskuteres hvorvidt hele ansvaret ligger på modtagerne. Eftersom at mediernes nyhedsformidling har til hensigt at opnå modtagernes opmærksomhed forekommer utalige overskrifter og nyhedsartikler også ekstremt vinklet. Dette vanskeligøre modtagernes mulighed for at forholde sig objektiv overfor de vinklende og holdnings baseret artikler. Derudover kan diverse afsenders indbyrdes kamp om modtagernes opmærksomhed medføre, at modtageren ændrer holdning, eftersom at afsenderen fokuseret henvender sig til en bestemt målgruppe. Eksempelvis henvender Berlingske sig ofte til liberalt præget læsere, hvilket muligvis også forklarer hvorfor Kindt-Larsen har udgivet sin kommentar i Berlingske. Dermed kan der argumenteres for, at mediernes nyhedsformidling manipulere læserne til at have en bestemt holdning. Dette modsiger Kindt-Larsen: ” Medierne fokuserer på det interessante for modtagerne, men det interessante er ikke altid det væsentlige, og hvis vi ikke selvstændigt sætter en dyd i at anvende de redskaber, […] så ender vi med at få et stort demokratisk problem.” (side 17, linje 51-54) Hermed fratager Kindt-Larsen medierne ansvaret og betoner, at modtageren selvstændigt skal anvende sin viden til at korrigere hvad der er væsentligt.
Det er gratis at oprette en konto