Analyse af Carl Bangs novelle 'Den druknende'

Et parforhold er noget som mange mennesker på et tidspunkt i livet vil indgå i, og for de fleste kan ideen om en sød og romantisk tid være noget, der er rimelig urealistisk, da jalousi, uenigheder og andre former for problemer kan stå i vejen for kærligheden og den drøm man havde sammen engang. Det at leve i et sundt og godt forhold og det at leve sammen indtil døden man skilles, ender derfor i en lang række tilfælde med at blive en lang og sej kamp, selvom forudsætninger engang var gode. På trods af, at det er helt normalt at være uenige, skændtes og have dårlige perioder, kan det dog være svært, hvis eksempelvis den ene part, kommer ud i psykiske lidelser, og forholdet bliver fyldt med skyld og skam. I visse tilfælde kan man derfor risikere at komme så langt ud, at det resulterer i, at man drukner i sit eget forhold. I Carl Bangs novelle ”Den druknende” fra 1950, oplever hovedperson at være i et forhold, hvor konflikter, usikkerheder andre former for problemer skaber det, man vil kalde ulykkelig kærlig. Derudover oplever man en hovedperson, som er druknet i det forhold, han engang havde drømme omkring.

I novellen ”Den druknende” af Carl Bang er det en personbunden tredjepersonsfortæller, der leder os gennem handlingsforløbet. Den personbundne tredjepersonsfortæller er i novellen med til at give læseren en følelse af, at kende manden bedre, da fortælleren er bundet til manden og følger ham gennem hele handlingen og de konflikter, som han gennemgår. Samtidig kender den personbundne fortæller også til hans tanker og følelser, hvilket er med til at give læseren mere indsigt i, hvem vores hovedperson er. ”Det var som om det gav ham friheden tilbage, respekten for sig selv. Han blev ved med at svømme udad.” (S.134 L.9). I foranstående citat kan man se, at fortælleren har en indre synsvinkel, da han ved noget om mandens tanker og følelser, hvilket der som nævnt også kendetegner den personbundne tredjepersonsfortæller. Udover, at man ser handlingen fra en indre synsvinkel gennem den personbundne tredjepersonsfortæller, er der også en ydre synsvinkel idet, at man nogle gange får beskrevet nogle episoder, som manden ikke selv kan se. ”Der var grønt krystaltkoldt vand under ham” (S.134 L.19). I novellen er der derfor en kombineret synsvinkel, der gør, at vi som læsere både får bedre indsigt i de konflikter vores hovedperson har, samt de følelser og tanker han har omkring selve konflikten, men også miljøet og de øvrige personer i teksten. For læseren er den kombineret synsvinkel derfor med til at skabe en bedre forståelse og overblik for selve konflikten, da den ydre synsvinkel giver et mere objektivt syn på selve handlingen, da vi kan se handlingsforløbet som en flue på væggen, og derfor danne vores egne indtryk og opfattelser af konflikten og vores hovedperson, samtidig med, at vi fra den indre synsvinkel hører hovedpersonens egen opfattelse af handlingen.