Gener styrer udviklingen af bestemte fænotyper hos alle levende organismer. Gregor Mendel udførte en række eksemplariske forsøg med ærteplanter og undersøgte på den måde, hvordan egenskaber nedarves. Det førte til formuleringen af de Mendelske love:
Mendels 1. lov: Allele gener nedarves således, at de adskilles ligeligt i meiosen.
Mendels 2. lov: Gener for forskellige egenskaber nedarves uafhængigt af hinanden i meiosen.
Mendels 1. lov kaldes også for udspaltningsloven, mens Mendels 2. lov kaldes for uafhængighedsloven.
I forsøget efterprøver I Mendels 2. lov, ved at arbejde med majs, der er heterozygote mht. to gener, hhv. fotosyntesepigmenter og dværgvækst.
FOTOSYNTESEPIGMENTER
Omtrent 100 gener styrer udviklingen af de enzymer, der står for dannelsen af fotosyntesepigmenter (bl.a. klorofyl) hos majs. Klorofylet gør planten grøn. Indimellem opstår der mutationer, der ødelægger enzymernes funktion. En sådan mutation kan bevirke, at fotosyntesepigmenterne ikke udvikles. Det betyder, at planten bliver albino – altså helt hvid. Det muterede gen kaldes for Lemon. De hvide planter spirer normalt, men de kan ikke lave fotosyntese. Derfor dør albinoplanterne efter et par uger, når frøhviden i frøene er opbrugt, dør planten. Frøene er produceret ved selvbestøvning med planter, som er heterozygote mht. et gen, der er essentielt for dannelsen af fotosyntesepigmenter. Forældregenerationen (P) har derfor genotypen Ll, hvor L er genet for grøn farve, og l er det recessive gen for mutationen, der gør planten til albino. Krydsning af disse planter med sig selv (Ll x Ll), svarer til Mendels forsøg med ærteplanter. Genotypen LL og Ll giver grønne planter, mens den homozygote genotype, ll, giver hvide planter.
Det er gratis at oprette en konto