Side 1 af 3

Grundloven af 1849 og dansk forfatningshistorie

Grundloven af 1849 og dansk forfatningshistorie er en historie-opgave til 3.g el. lign, der blev afleveret med karakteren 10. Opgaven fylder 3 sider (766 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 17. juni 2026.

  • Historie
  • 3.g el. lign
  • Karakter 10
  • 3 sider PDF

Skribentens beskrivelse af Grundloven af 1849 og dansk forfatningshistorie

Opgaven gennemgår Grundloven af 1849, herunder magtdelingsprincippet og Rigsdagens opbygning. Den beskriver valgretten i 1849 og 1866, de dominerende partier i Folketinget og Landstinget, samt deres målsætninger. Endvidere forklares Forfatningskampen, J.B.S. Estrups rolle og Systemskiftet i 1901.

Uddrag fra opgaven

Hvordan var Grundloven af 1849 opbygget? (kom her ind på magtens fordeling, hvem magten lå hos, samt Rigsdagens opbygning). Den var bygget på magtdelingsprincippet hvor man havde den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Rigsdagen var på det tidspunkt magtens centrum, fordi den havde både lovgivende og skattebevilgende magt. Det betød at de stod for at vedtage en ny finanslov hvert år som skulle angive statens indtægter og udgifter for næste år. Den udøvende magt lå hos kongen, men i praksis blev den udført at regeringen, og en lov blev kun gyldig når kongens underskrift blev kontrasigneret

Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.

Få fri adgang

Lignende opgaver