Hvordan var Grundloven af 1849 opbygget? (kom her ind på magtens fordeling, hvem magten lå hos, samt Rigsdagens opbygning).
Den var bygget på magtdelingsprincippet hvor man havde den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Rigsdagen var på det tidspunkt magtens centrum, fordi den havde både lovgivende og skattebevilgende magt. Det betød at de stod for at vedtage en ny finanslov hvert år som skulle angive statens indtægter og udgifter for næste år.
Den udøvende magt lå hos kongen, men i praksis blev den udført at regeringen, og en lov blev kun gyldig når kongens underskrift blev kontrasigneret (underskrevet af en minister). Kongen var dog ansvarsfri, og ministeriet stod til ansvar.
Hvordan var valgretten i 1849 og i 1866 - Hvem kunne stemme? Og hvordan var valgretten til henholdsvis Folketing og Landsting?
I 1849 var valgretten på næsten kun 14%. Dvs. Danmark kun var et delvist demokrati da valgretten var så indskrænket.
Udover det var der et demokratisk problem med Landstinget. Mens folketinget havde almindelig valgret, så havde Landstinget krav om at man skulle være mindst 40 år gammel og have en pæn indtægt.
Alle love skulle vedtages i Folketinget og Landstinget, og da Landstinget havde et flertal, kunne de stoppe lovgivning som de mente var for ”venstreorienteret”.
Det er gratis at oprette en konto