Spørgsmål 1). Demokratiets etablering = Den grundlovgivende forsamling. Der er kun mænd at se på billedet, altså ingen kvinder. Kvindernes fik stemmeret til folketinget i 1915. Da folkestyret blev indført i 1849, fik kvinder til at starte med ikke stemmeret. Det var kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, altså familie, boede i egen eller en lejet bolig, der havde stemmeret. Kvinderne var ikke med til den grundlovgivende forsamling. Mændene der var med, er ældre, rige mænd. Mændene er i jakkesæt, og det var ikke alle der havde råd til det. Fra enevælde til folkestyre.
Spørgsmål 2). Der blev oprettet en rigsdag, som havde den lovgivende magt. Rigsdagen bestod af to forsamlinger. Det var Folketinget og Landstinget. Lovene som blev vedtaget, blev først gyldige, når kongen havde set dem igennem og underskrevet dem. Kongen havde derfor en del af magten ved den lovgivende magt. Som sagt, var det kun mænd over 30 år med egen husstand, der måtte stemme til valgene til Rigsdagen. Hvis man var en Karl og tjenestefolk, som boede hos andre, fik ikke lov til at stemme. Hvis man levede af fattighjælp, havde man heller ingen stemmeret. Kun mænd over 25 år som var velhavende, kunne vælges til Folketinget. Der var valgret til rigsdagen og til landstinget. I dag har man stemmeret, hvis man er 18 år eller derover, og så skal man være dansk statsborger. Det er både kvinder og mænd. Forsamlingerne er valgt af vælgerne, som skal afstemme om, hvilken lovforslag der skal vedtaget eller ej.
Det er gratis at oprette en konto