Vores nervesystem består af to dele det centrale system og det perifert system. Hjernen og rygmarven er det centrale system og nerverne er det perifert system. Det centrale system er begge opbygget af nervefibre og nerveceller. Det centrale. Hjernen er delt ind i forskellige områder med forskellige opgaver. Nogle af vores områder styre fx følesansen, og nogle andre styre bevægelser, finjusterer dem eller kontroller kropens hormonkirtler. (hormoner er kemiske budbringere. De bliver produceret i organerne, som kaldes hormonproducerende kirtler. De her kirtler er egentligt hormonproducerende celler, som har samlet sig rundt om blodkar.)
Midt imellem de forskellige områder så er der nerveforbindelser, så at signalerne som går uden fra hjernen, bliver påvirket af mange andre områder og kordineret. Rygmarven sender signaler til og fra vores hjerne, og til resten af vores krop. Det rygmarven består af er for det meste lange nervebaner, hvor de bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen
(når nerven skal sende et signal sker det ved en elektrisk strøm. Man siger at der er en elektrisk spænding henover cellemembranen. Det betyder at nervecellen er negativt ladet indvendigt, men positivt ladet inden i. Sådan et signal bliver kaldt nerveimpulser.)
Det perifert system. Det perifere nervesystem er nerver, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten af kroppen. Perferie nerver er forbundet med rygmarven på forskellige niveauer. Det sker gennem rygarven, at information fra perferie nerver kommer til og fra hjernen. Igennem nogle små huller i kraniet går nogle periferie nerver direkte ud i hjernen, de såkaldte hjernenerver. De her nerver tager funktion som syn, øjenbevægelser, hørelse, lugt, smag og ansigtsbevægelser. De signaler som bruges til bevægelse af muskler, løber fra hjernen og ud, men signaler til fx følesansen løber udefra også indtil hjernen.
Det er gratis at oprette en konto