Personligt er gys lige noget for mig, hvis jeg er sammen med andre mennesker. Hvis jeg er alene, løber mine tanker nemmere løbsk, men hvis jeg er sammen med andre, distraherer de mine tanker. Da jeg var mindre, fik jeg altid mareridt, og troede det, som skete i filmene også kunne ske for mig. Det er præcis derfor, der er aldersgrænse på gyserfilm. Børn har mere fantasi end voksne, og de har derfor også nemmere ved at tro på urealistiske ting. Jeg elsker det sus, jeg får i kroppen, når jeg ser en gyserfilm. Hele mit nervesystem begynder at ringe. Det er det samme sus, jeg får, når det gyldne tårn falder. Hele kroppen spænder op, og jeg tør næsten ikke at have åbne øjne. Jeg får lyst til aldrig at prøve sådan en ting igen, men lige så snart jeg er nede på jorden, stiller jeg mig direkte hen i køen igen. Det er præcis det samme med en gyserfilm. Jeg bliver skræmt og får lyst til at gemme mig væk, men alligevel er jeg nysgerrig og elsker gyset. Til gengæld har jeg også en meget livlig fantasi, og mine tanker kan nemt gøre mig rædselsslagen for bare at gå ud med skrald om aftenen. Derfor ser jeg kun gyserfilm, hvis jeg er sammen med andre, og så ser jeg ALTID gyserfilmen færdig. På den måde har mine tanker sværere ved at opdigte sin egen historie. Alle er forskellige, og det handler egentlig bare om at finde ens egne grænser, og finde ud af hvad der virker bedst for en selv.
Det er gratis at oprette en konto