Hvorfor vil man lade sig selv være det? Hvad er det, der gør at mennesker vil se gysere og nærmest selv-provokere følelsen af at være bange? Er det for ikke at være bange længere? Simpelthen at styrke sin frygtløshed for ikke at vise svaghed. Er det fordi, at det er pinligt at være bange?
Følelsen af at være bange er yderst ubehagelig. Du er hele tiden på vagt; kan ikke slappe af, og ligger søvnløst med åbne øjne; altid på vagt. Du sveder, går i panik og det løber dig hele tiden koldt ned af ryggen. Du føler dig ikke levende eller fri. Men som et træt og stresset omvandrende væsen.
Da jeg var lille, hadede jeg at være bange. Det gjorde alle vel; det var det mest forfærdelige. Jeg kunne ikke engang tåle at se Harry Potter. Jeg var bange for alt. Jeg var bange for, at der boede en Trold i min kælder; hvilket også var årsagen til, at jeg aldrig gik derned alene. Jeg var bange for mørke, at blive efterladt, højder, lyde om natten, mareridt osv. Jeg var nogle gange flov over, at jeg var bange - det tror jeg stadig, at jeg er. For det er ligefrem pinligt og “lille-barns-agtigt” at være bange nu til dags. Men da man var lille var det mere en uskyldig frygt man havde, nu hvor man er blevet større og har set verden fra forskellige vinkler, har man en mere virkelighedstro frygt.
Det er gratis at oprette en konto