Ungdomsoprør 1968: analyse af Finn Ejnar Madsens tale

HistorieprojektUngdomsoprør

Indholdsfortegnelse

Indledning2

Problemstilling2

Metodevalg2

Analyse2

Konklusion6

Litteraturliste7

Indledning

Problemstilling

Analyser hvilke krav ungdomsoprørende havde til samfundet med udgangspunkt i Finn Ejnar Madsen tale ved Københavns Universitets årsfest i 1968, dertil analysere billedet i bilag 1.Diskutere hvorvidt ungdomsoprørende er kommet i mål, og hvilken rolle den spillede samt relevant det har for nutiden.

Metodevalg

Der vil i analysen blive besvaret problemstillingerne, hvor der vil blive analyseret Finn Ejnar Madsens tale ved årsfesten samt et fotografi fra perioden. Analysen vil tage brug af henholdsvis kildekritik, hvor der vil blive lagt fokus på kildens format, afsender, modtager, tendens mm. Dertil vil der blive beskrevet tendens generelt set i perioden. Der vil blive set på historiebrugen politisk set, hvordan det har ændret sig fra 1968 til nutiden. Derudover vil der blive udarbejdet en historisk billedanalyse. Afslutningsvis vil der blive set på perioden diakront og synkront, for at skabe et større overblik over perioden, og dens relevant til i dag.

Analyse

I slutningen af 60’erne udfoldende der sig en nye ungdomskultur, hvoraf ungdomsoprør for alvor kom på banen især i foråret 1968, da studenteroprøret trådte til. Ungdomsoprørere og studenteroprøret har tilfælles, at de begge vil ændre og kritisere på det daværende kapitalistiske og borgerlige samfund. Studenteroprøret var studerende der demonstreret om krav til medindflydelse, den forældede ledelse af universiteterne, pladsproblemer på uddannelserne samt mangel på undervisere. Generelt set gjorde de unge oprør mod autoriteterne og de ældre, hvilket var med til at skabe en generationskløft. Hertil var omkring 2.000 universiteter i den vestlige verden med til disse oprør, hvorefter både gymnasier og folkeskole også deltog.