Solen er en kæmpe kugle af plasma, som er meget varm ioniseret gas, bestående af ca.91% hydrogen, 8,9% helium og 0,1% tungere grundstoffer, såsom Carbon, og nytrogen. hydrogen og helium er Solens primære ’brændstof’. Gennem sammensmeltning af hydrogen- og helium-kerner ved fusionsprocesser i Solens indre, skabes ekstrem varme og energi, som får Solen til at skinne.
Solens overflade
På Solens overflade er plasmaets temperatur ca. 5500 grader, mens temperaturen stiger ind mod centrum, og Solens kerne er ca. 15 millioner grader varm. Også tætheden af plasmaet stiger ind mod centrum, og en teskefuld plasma fra Solens indre vejer næsten 1 kg, hvorimod en teskefuld plasma fra lige under Solens overflade vejer mindre end 0,000000001 gram.
Hvor stor er solen
Solens masse svarer til ca. 330.000 gange Jordens masse. Solens middeltæthed, altså masse per volumen, er 4 gange mindre en Jordens, hvilket medfører, at Solen er ca. 1.300.000 gange større end Jorden. Solen udgør 99,86% af den totale masse i vores solsystem. dvs systemet bestående af Solen, samt alle planeter og asteroider. Solens diameter er omkring 1,4 millioner km eller ca. 109 gange Jordens diameter. Solen er så stor at den kan have alle vores 8 planeter i den omkring 600 gange.
Det er gratis at oprette en konto