Min mor svingede bilen skarpt ind på den lille parkeringsplads.?Jeg mærkede nervøsiteten presse sig på helt?nede i maven.?Jeg knugede min bamse Buller tæt ind til mig.?Han var min yndlings, fordi jeg fik ham af mormor.?
Mormor?har et lille loppemarked derhjemme, jeg elsker at tage på?eventyr?og gå rundt og kigge på de mange ting. Jeg husker?tydeligt?den dag, hvor jeg fandt Buller. Han sad i hjørnet sammen med alle de fine glasfigurer.?Jeg tog ham ned fra hylden, og skyndte mig ind til mormor for at spørge, om jeg måtte beholde ham. ”Selvfølgelig må?du det,” sagde hun med et smil. Mormor smilte altid det samme smil, et varm og kærligt smil, jeg tror faktisk aldrig, at?jeg har set hende være andet end glad, det er også derfor mormor er min yndlingsperson i hele verden. Jeg sover tit hos hende, alting er så spændende, og vi har det altid sjovt sammen. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg kunne blive hos?hende for altid, men det kan jeg jo ikke. Når mor kommer og henter mig, bliver jeg altid så ked af det, for jeg vil ikke hjem.? Jeg husker tydeligt alle de gange, hvor jeg skulle hentes, og især en speciel gang. Klokken var blevet mange, og det var blevet mørkt udenfor, så stjernerne strålede på himlen. Mormor rullede mit vindue på bilen ned, tørrede?tårerne?af min kind, og pegede op på?stjernerne.?”Når mor kører, så vinker du op til stjernerne, og det samme gør jeg, på den måde vil vi altid kunne vinke til hinanden”, sagde mormor med en blid stemme. Mor startede bilen, jeg stak hovedet ud ad vinduet, og vinkede alt,?hvad?jeg kunne op til stjernerne,?mens mor kørte længere og længere væk fra mormors lille gule hus, men alligevel kunne jeg hele tiden se mormor, der vinkede til mig oppe i?stjernerne.?Jeg vinkede hele vejen hjem og stoppede først, da bilen holdt i vores indkørsel.
Det er gratis at oprette en konto