Analyse af novellen ”En forestilling om et enklere liv med høns”
Håb, forventninger, illusioner, drømme - drivkraften bag enhver beslutning. Vi bærer alle, bevidst som ubevidst, rundt på forestillinger om, hvordan fremtiden burde udfolde sig. Men i sidste ende har vi vel kun nutiden at forholde os til? Forventningsafstemningen - eller snarere ”forestillings-afstemningen” - bliver negligeret i forbifarten på vej til nye begyndelser - om det er et nyt samarbejde på arbejdspladsen eller et fælles huskøb på landet. Novellen En forestilling om et enklere liv med høns fra 2014 af Peter Frederik Jensen portrætterer et par, der står som lysende eksempel på vigtigheden i at dele og udveksle forventninger inden store beslutninger tages.
Novellen drejer sig om en fraskilt mand, der har mistet sin kone og som lever i en hverdag præget af ensomhed. Hans kone får job i en forvaltning, mens han stadig kæmper for at få job som vikar i en børnehave. De lever i et dysfunktionelt forhold, hvor man kan mærke de har hver deres forestilling om, hvordan de gerne vil leve deres liv - og de forestillinger passer ikke sammen. Temaerne i novellen læner sig opad ulykkelig kærlighed, ensomhed og mangel på selverkendelse.
Vi følger jeg-fortælleren, som i dette tilfælde er hovedpersonen. Man bliver ført igennem hans drømme og tanker omkring ham og hans ekskones rejse fra det ideelle liv på landet til en ny hverdag med uenigheder og skænderier.
Det er gratis at oprette en konto