For et par uger siden sad jeg med en af mine veninder og diskuterede, hvad det vil sige at være forelsket. Vi havde to forskellige meninger om, hvad det var, og det fik mig til at gå rundt og tænke over hvad det var, og hvornår man var det. Det er noget der har fyldt meget i mine tanker de seneste par dage.
For et år siden blev jeg forelsket for første gang. Jeg blev forelsket i en sød og smuk pige, som fejede benene væk under mig. Hun betød helt ekstremt meget for mig, og hun fik mig til at føle mig som den heldigste dreng i verden. Jeg tænkte hele tiden på hende, og jeg kunne mærke, det kildede nede i marven, når jeg besøgte hende og var sammen med hende. Hun kunne altid få mig i bedre humør, og jeg havde lyst til at være omkring hende hele tiden. Men det sluttede for 6 måneders tid siden, og det var første gang i mit liv, jeg havde oplevet de nederen følelser ved forelskelse.
På cykelturen hjem efter jeg havde slået op, føltes det som om, jeg havde mistet noget af mig selv, og jeg synes, det var helt forfærdeligt. Jeg kom grædende ind igennem min hoveddør og gad ikke andet end at sove. Jeg var ikke så glad den næste uges tid og efter det, så blev jeg gladere for hver dag der gik. Det endte med, en måned tid efter, at jeg var den samme glade dreng, som jeg var inden jeg blev forelsket.
Det er gratis at oprette en konto