Der var engang, for længe, længe siden, i en lille by uden for Rom. Lige uden for byens tårnhøje murer, lå en kæmpe brønd, med kobber tag, som havde nået at irre lidt. Brønden havde fem søjler, oven på taget, fire små og en stor i midten. På toppen af hver søjle var der en guldbelagt hestesko. Selve bygningen var omkring otte meter høj og mønstret med en masse flotte udskæringer. brønden blev ikke længere brugt til dens oprindelige formål, men i stedet som et samlingspunkt. Der var som regel masser af mennesker ved brønden. Mennesker kom fra nær og fjern til markedet som lå rundt om brønden. Men markedet havde flest kunder om mandagen fordi de fik nye varer. Engang imellem kom der endda også en råber, han fortalte alle nyhederne til folket. Men der var denne særlige mandag, hvor råberen kom og råbte at kongen var død. Det kom som et stort chok for de fleste, men for de andre var det en kæmpe mulighed. Fordi kongen ikke havde nogen sønner. Så der blev udråbt en salgs konkurrence, at der skulle vælges en ny konge. De skulle møde op på slottet og være kamp klare kl. 16 på fredag. Ingen ville få yderligere besked om konkurrencen råbte råberen. Antonio Bandares vidste at det her var hans store mulighed. En mulighed for at blive en vinder og ejeren af dronningens hjerte. Han satte sig ned på den støvede jord. Der var masser af mennesker omkring brønden. Mennesker fra nær og fjern. Der var støvet og lugtede af sved med et strejf af rådden kamel. Man kunne næsten smage kamelen. Men man var blevet vant til lugten og smagen. ”Gad vide hvordan man finde en ny konge?” tænkte Antonio.
Det er gratis at oprette en konto