Der er tung- og letmetaller. Tungmetaller er miljøgifte med en massefylde over 5g/cm3 (g/cm3 betyder massefylden eller densiteten) det kan b.la. være bly, kobber, sølv, jern, guld, zink eller kviksølv. Letmetaller er det modsatte, det har nemlig en massefylde under 5g/cm3, det kan bl.a. være aluminium, magnesium eller litium.
Tungmetaller kan både være dårlige og gode. Alt for store mængder tungmetaller kan være giftigt, men nogle tungmetaller i mindre mængder, er også livsnødvendige for os mennesker. Nogle af de livsnødvendige tungmetaller er cobalt, kobber og zink.
Tungmetaller i drikkevand
I nogle tilfælde kan der også findes tungmetaller i drikkevand. I b.la. Italien, Bangladesh og Afrika er vandet meget forurenet. Der bliver lavet meget forskning og konstateret meget, så mange vil godt have lavet nanosensorer som kan måle vandkvaliteten.
Tungmetaller i svampe
Der findes også tungmetaller i svampe. En af de svampe der indeholder mest bly og neodym, er den spiselige svamp, kantarel. Det store indhold af tungmetaller skyldes mest de forurenede områder eller jordens sammensætning af mineraler. Men undersøgelsen er spansk, så man ved ikke hvor meget bly, der er i danske kantareller.
Tungmetaller i Arktis - før og nu
Man kan også tage udgangspunkt i Arktis. Der er faktisk færre tungmetaller i Arktis nu, end der var for 100 år siden. Målinger fortæller nemlig, at niveauet af tungmetaller i Arktis i 1900’erne var 2-5 gange højere end i dag. Grunden til det er lavere i dag kan skyldes, at der er blevet dannet flere nye islag, og når der bliver det, bliver nogle af de miljøstoffer, der kan forsage forurening frosset ned.
Det er gratis at oprette en konto