”Nej! Jeg vil ikke høre på dig mere, jeg vil aldrig se dig igen, dit svin!” Lotte løber ud af sin kærestes lejlighed, og smækker døren hårdt i efter sig. Hun løber hulkende hjemad, mens hun tænker på de gode tider, som de har haft sammen. Hun tænker på den gang, hvor han overraskede hende med en tur til Paris. Det skulle hun aldrig have gjort for nu græder hun så meget, at hun bliver nødt til at stoppe op. Hun kigger sig forpustet omkring, for at sikre sig at han ikke følger efter hende. Ikke fordi hun tror på det, hun fandt ham jo i seng med byens dulle. Hun ser dem for sig, hun ser deres først overraskede og bange udtryk og derefter hendes overlegne blik og hans bange. Hun hører hans dumme undskyldning: ”skat, det er ikke som det ser ud!” Hun mærker igen tårerne presse sig på og nu græder hun så meget at hun knapt nok kan få vejret, men nej, det skal være løgn, han skal ikke have den fornøjelse af at se hende sådan, det ville eller sikkert fryde ham. Hun trækker vejret tungt og går hjemad. Da hun kommer hjem, sætter hun sig på sin seng og kigger på den dukke, hun fik af ham, den dag de blev kærester. Hun tænker tilbage på den dag…
Det er gratis at oprette en konto