Ioniserende stråling kan medvirke til, at man udvikler kræft. Samtidig kan man bruge ioniserende stråling til behandling af kræft. Det lyder umiddelbart selvmodsigende, men viser sig at være to sider af samme sag.
Ioniserende stråling er skadelig
Stråling fra radioaktive kilder, kaldet ioniserende stråling, er meget rig på energi – derfor er strålingen i stand til at slå kroppens molekyler i stykker, hvis den rammer dem. Vores arvemasse er meget sårbar over for ioniserende stråling, fordi strålingen kan være med til at forårsage mutationer i arvemassen, som kan føre til sygdomme – fx kræft.
Ioniserende stråling kan også danne en klasse meget farlige stoffer, der kaldes for radikaler. Radikaler er molekyler, der har en uparret elektron, som gør dem meget reaktive. De er derfor i stand til at reagere med alle molekyler, som de kommer i kontakt med – dette kan danne stoffer, der normalt ikke burde være i kroppen og i nogle tilfælde slå celler ihjel.
Skader forårsaget af ioniserende stråling
Hvis man bliver udsat for farlige mængder ioniserende stråling, er det ikke sikkert, at man ville blive syg lige med det samme. Sker der fx en skadelig mutation i en kønscelle, er der tale om en genetisk skade, der kan blive ført videre til ens børn. Hvis der derimod sker skadelig mutation i en almindelig celle, som derefter udvikler sig over længere tid til kræft, er der tale om en somatisk skade.
Det er gratis at oprette en konto