Den perfekte krop fylder rigtigt meget i min og generelt den unge generations hverdag. Det gør den, fordi vi hele tiden bliver mindet om “den perfekte krop” på de sociale medier. Men hvor perfekt ér “den perfekte krop” egentlig, bag den retoucherede facade? Hvorfor vil vi være os selv, men alligevel prøver vi at ligne alle andre? Hvis man ikke ligner alle andre, bliver man så udstødt i omgangskredsen man begår sig i? Jeg føler virkelig at i visse omgangskredse, er der på en måde uskrevne regler for, hvilket tøj man skal købe, hvilke holdninger man skal have om folk, som man knap nok kender. Det er jo en skam. Hvis nu en fra omgangskredsen bliver stødt af en person, bliver vedkommende jo pludselig voldsomt upopulær i hele den omgangskreds. Selvom vedkommende kun har gjort en fortræd. Den form for dikterede venskaber, bryder jeg mig ikke om.
Mange undersøgelser viser at det der fremstår som den “perfekte krop” på sociale medier påvirker mange unge. Især piger. Retoucherede kroppe på blandt andet Facebook, Snapchat og Instagram får en del unge til at jagte det uopnåelige. De daglige påmindelser om den perfekte krop påvirker synet på ens egen krop. I en undersøgelse er det vist at 35 procent af unge redigerer deres billeder på Instagram, for at fremstå bedre. De piger som oftest tjekker de sociale medier er langt mere tilbøjelige til at være utilfreds med deres krop, end dem der ikke tjekker så hyppigt.
Det er gratis at oprette en konto