Sejr og håb. To vidt forskellige begreber, med hver dets betydning, og alligevel den samme. Vi forbinder dem i hvert fald ofte. ”Jeg håber at Danmark vinder i aften.” eller ”jeg har vundet i kærlighed, lad os håbe at det vil blive ved sådan.”
Håb er et smukt begreb med mange tangenter og veje som betydningen kan tolkes på. vi bruger ofte håb i forbindelse med en forventning til det uforudsigelige. Et tillidsfuldt ord med usikkerheden i baghovedet. Håb er nødvendigt og vi bruger det hele tiden, uden at lægge mærke til det. Vi håber alle sammen på noget dybere, og kan aldrig blive tilfredse. Det er vores drivkraft til det bedre. Uanset hvad vi håber på, kan det aldrig blive godt nok. Vi håber på et 12 tal i terminsprøven, men får vi det ikke bliver vi skuffet. Vi håber at mor laver lasagne til aftensmad, men gør hun ikke det bliver vi skuffet.
Håb er drivkraften til den livskvalitet vi aldrig vil opnå, og har derfor en negativt ladende effekt på den måde vi bruger ordet på.
At vinde derimod vil altid forbindes med noget godt. Eller hvad? ”Du har vundet 2 pladsen i svømning.” Men man vil jo hellere vinde 1 pladsen. Igen stiger man altid til det bedre. At sejre har ellers en konstaterende effekt som håb ikke kan give os. ”Det føles som en kæmpe sejr at jeg stoppede med at ryge.” - Den følelse ville ikke kunne mærkes hvis ikke man havde at håb på at ville stoppe.
Det er gratis at oprette en konto