Fremtiden kan være en skræmmende ting. Den er skræmmende, fordi fremtiden er åben for, at alt kan ske. Den er et totalt mysterium, men den er samtidig rigtig spændende. Hver beslutning vi tager, kan ændre hvordan vores fremtid vil se ud. Det er umuligt for os at vide hvad der bliver kastet mod os, men det er op til os selv, hvordan vi håndterer det, der kommer. Selvom jeg måske spekulerer på, hvad der vil ske undervejs for mig og er nervøs for det nu og da, er jeg også virkelig håbefuld for det, fordi jeg ved, at der vil være så mange muligheder, der virkelig kan ændre mit liv, hvis jeg vælger at tage fat i dem.
Du vil tage mange vigtige beslutninger i dit liv. Måske har du allerede taget mange? Måske står du over for nogle nu? Måske har du stadig en masse svære beslutninger foran dig. Men for alle er det vigtigste at trække vejret dybt og fokusere på spørgsmålet: Hvad vil du være?
Når du er lille, bliver du altid spurgt, hvad du vil være, når du bliver stor. Mit svar var altid at jeg ville være en dommer fordi ”Jeg kan godt lide at bestemme over andre”. Siden da har mine meninger om min uddannelse og fremtid ændret sig meget. Jeg har haft drømme om at være alt fra psykolog til kosmetolog. Nu kunne jeg godt tænke mig at have mit eget design firma. Jeg ved ikke mange detaljer om mine fremtidsplaner for mit arbejde, men jeg ved, at jeg vil have et arbejde hvor der er plads til at være kreativ. Jeg vil fx ikke sidde i en lille boks i et kontor hele dagen fra 8.00 til 16.00.
Det er gratis at oprette en konto