”Vi har alle brug for en religion” er der mange der mener, men hvorfor det? Hvorfor har vi mennesker overhovedet brug for at tro på noget? Tro er et meget bredt ord, men alligevel er det noget vi alle bærer med os, vi tror alle på noget. Men hvorfor?
Jeg husker første gang jeg stødte på tro, det var en juledag, hvor jeg bad til julemanden om han ikke nok kom på besøg. Næste dag var der en gave i sokken, jubiii. Det er vist hvad man kalder en lille tro, men alligevel fyldte den meget. Selv dengang hvor man fandt ud af han ikke var ægte, forsøgte man at holde fast i ham. Hvorfor? Kan vi godt lide at tro? Er der noget nysgerrighed i os, der gør at hvis nu han var ægte, hvis nu han en dag dukkede op. Er det også sådan vi ser på religiøse trosretninger? Hvis Jesus lige pludselig stod uden foran din dør, så må vi håbe du havde læst biblen 227 gange og kom i himlen. Er det nysgerrighed eller frygt? Det tror jeg er et af de vigtige synspunkter, når man som ung skal tilslutte sig en form for trosretning. Hvordan ser man det? Som krav eller dyder?
Det er gratis at oprette en konto