r man stadig sammen, hvis man sidder i hver sin verden? Er du stadig hjemme hos din ven, hvis du sidder og skriver med din anden ven? Det er svært at være ung på de sociale medier, men det er endnu sværere ikke at have ’legeaftale’ i sit ordforråd længere.
Hvis der ikke er en samtale i gang, hiver folk deres mobiler frem. Hvis mobilen udstøder den mindste vibration, hiver man den frem som var det et akut opkald til ambulancen. Telefonen er begyndt at lokke mere end et reelt socialt liv. ”Men det hedder jo ’sociale’ medier”, det kan godt være, men vil du kalde det socialt at have næsen klistret til en lysende klods, imens du rent faktisk sidder i selskab med levende væsener? Nej.
Når jeg om 10 år sidder med børn og kæreste, vil jeg ikke tænke tilbage på min ungdom og kun have ét eneste fotografisk minde i hovedet, nemlig den lysende klods, der har spildt uendelige timer af mit liv. Det værste er, at det meste tid jeg har spildt på min telefon, er når jeg har siddet i et lokale og egentlig har kunne have en virkelig samtale med et virkelig menneske, men har valgt at se nogle dumme Tik-Toks, læst nogle ligegyldige tweets eller rullet min tommelfinger ned af feedet på Instagram.
Det er gratis at oprette en konto