En aften hvor jeg var inviteret til middag hos noget familie, kom samtalen, under middagen, ind på Tyrkiets optagelse i EU. Der blev diskuteret både for og imod, men ingen rigtig enighed så ud til at kunne opnås. Jeg havde forholdt mig tavs under diskussionen af dette emne, og havde bare siddet og koncentreret mig om at skære mine kartofler i passende stykker, da en af gæsterne henvendte sig til mig og spurgte: ”Jamen hvad mener du egentlig om det, [NAVN A]? Synes du at Tyrkiet skal optages i EU?”
Jeg måtte lige tænke lidt, men skyndte mig at svare, eftersom alles opmærksomhed var rettet mod mig: ”Øh… EU? … Tyrkiet? Øh det ved jeg faktisk ikke, det har jeg vidst ikke taget stilling til”. ’
Nu begyndte gæsternes blikke at ændre sig fra interesse til undren, og fra den anden side af bordet kunne jeg høre lidt småsnakken: ”… det er også de unge i dag, de er da også så ligeglade med hvad der foregår ude i verden!” Det er jeg nu ikke så sikker på, måske har vi bare ting, vi synes er vigtigere, end at sidde ”klistret” til fjernsynet hver gang de sender nyheder. Og her på det sidste er det nu heller ikke meget information, der har været omkring Tyrkiets optagelse. Det er også lidt svært at bevare samme fokus med så lange udsigter. Første gang Tyrkiet søgte optagelse var i 1987, der fik de afslag, så blev de i 1999 erklæret godkendt til kandidatland, og først i oktober her i år indledtes forhandlingerne.
Det er gratis at oprette en konto