En nål borede sig ind i hendes arm. Det gjorder ondt, men hun kunne ikke skrige. Smerten havde taget over hendes krop. Hun ønskede, bare at det skulle stoppe. Omkring hende stod tre mennesker, klædt i hvide dragter. De lignede spøgelser. Hun fik kuldegysninger, hver gang de kiggede på hende. De havde en slags maske på, maskerne lignede gasmasker. Drømmen blev slået ud af hendes hoved og tankerne kom løbene. Astras mor havde råbte af hende. Det havde føltes som om hendes stemme havde skåret hendes trommehinder i stykker. Hendes øre dunkede. Hun havde ikke brug for en chance til. Denne anden planet var til kriminel, sindssyg og idioter, ikke hende den perfekte pige med de gode karakterer, den bedste i hendes klasse. Alt det havde hendes mor sagt, men hun var blevet valgt til den ny rejse. Hvad havde hun gjort der var så forkert. Hun havde aldrig gjort noget ulovligt. Jo, hun havde stjålet en halvtredser fra hendes mors pung i 8 klasse, det er 4 år siden nu, men det kunne ikke være det. Hun er ikke sindssyge. Jo hendes mor havde kaldt hende sindssyg, da hun havde klippet sit hår kort. Hendes lange mørke krøller havde ligget på gulvet, i en bunke der formede et bølgende hav. Også da havde hendes mor råbte ad hende. Hendes perfekthed var ødelagt.
Det er gratis at oprette en konto