Broderen

Anders løb væk fra huset og kigget sig ikke tilbage, han skulle bare skynde sig væk. Han storebror Klaus løb efter ham. De plejede at være gode venner, men Anders var gået over stregen den her gang. Han havde taget Klaus´ nøgler til han, scooter for sjovt og kom til at kaste dem væk. Knallerten var Klaus´ yndlings ting på den her jordklode. Anders har aldrig løbet så hurtigt, som han gjorde på det tidspunkt. Han havde stukket halen mellem benene og løb bare. Han prøvede at finde han og hans brors gamle hule, men den var så langt inde i skoven og nok også rådnet for langtid siden, så den var ikke til at finde. Han kunne høre Klaus, der råbte hans navn. Anders var bange og gemte sig bag et stort egetræ, hvor hele hans krop kunne være gemt. Det heler startede jo så godt, de havde lige været ude at spille noget fodbold på skolen og fået en is. Da de havde fået deres is, kørte de hjem, og det var der det hele, skete, de var lige kommet ind i indkørslen. Da de havde lyst?døren til huset op tænkt Anders, han kunne drille og tage hans nøgler, men da han løb, tabte han dem ned i en rist, og den røg helt ned. Det var så dumt, tænkte Anders og pinligt EN SKIDE NØGLE KÆFT JEG DUM, sagde Anders og kom til at råbe det, så Klaus kunne høre det. Anders begyndte at høre han fodtrin i bladene og løb og sagde kig dig ikke tilbage. Anders løb mod tanken og tænkte han, så må han være væk. Han kunne høre en motor, han hørte før. Da han vendte sig om, var Klaus og hans venner der.