Istedgades dårlige ry skygger over, hvad gaden i virkeligheden har at byde på.
Vinterens kulde kan tydeligt mærkes denne novemberaften. Temperaturen bevæger sig langsomt mod frysepunktet. Gid jeg var derhjemme.
Jeg bliver mødt af et isnende vindstød idet jeg drejer ned ad Københavns måske mest autentiske og berygtede gade. Istedgade. Gaden alle er bekendte med. Også dem, der aldrig har sat et eneste fodaftryk på gaden, er ajour med dens blakkede ry. Her er hjemstedet for folk med erfaringer inden for tømmermænd og abstinenser, for velhavende mænd, der er på udkig efter noget, der kan stilne deres lyster og unge letpåklædte kvinder.
Mellem de mange værtshuse og spisesteder bliver de enkelte pornobutikker, der endnu stadig er en del af Istedgade, lyst op af billygterne fra de passerende biler. Sexindustrien vil nok altid være en del af gaden og dens atmosfære.
Foto af Lars Bech.
Flugten fra virkeligheden
En flok hjemløse, der ihærdigt forsøger at få livet til at hænge sammen med pant og tiggeri, har samlet sig foran mændenes hjem i håb om en bid mad og ly fra kulden.
Jeg fortsætter få meter hen ad samme bygning. Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg nu er stødt på. Jeg ser en gruppe ældre herrer, der venter på det bliver deres tur til at forsvinde lidt væk fra den barske virkelighed de lever i.
Det er gratis at oprette en konto