MeToo, måske et af de mest omdiskuterede emner de seneste år. Et emne der skiller den yngre og den ældre generation. Sexismemen har altid levet i den danske kultur, men der er kommet en hel ny farve på pølserne i pølsebakken, og kampen mod sexisme vågnede for alvor igen i Danmark i 2020. Ingen var længere i tvivl om, at mænd skulle holde fingrene fra Sofie Lindes bagdel og alle andres for den sags skyld. Meningerne om MeToo deler sig op i to hold, som næsten kan blive lige så uenige med hinanden, som Brøndby og FCK fans. Det ene hold mener, at der skal ske et opgør mod seksuelle krænkelser og sexismen. Det andet hold mener, at hele denne debat har taget helt overhånd og at kvinder ikke skal være så sarte, ingen har taget skade af et klap i røven.
Siden MeToo kom til Danmark, har jeg fået kastet sætninger som ”Kvinder er blevet så sensitive” og ”MeToo er til at brække sig over” lige i hovedet. De sætninger kom især fra min far og papmor. Ikke fordi de er specielt gamle, men min far er meget gammeldags i sit kvindesyn, og deler mange holdninger, der aldersmæssigt ses mere i mine bedsteforældres generation. I starten blev jeg meget påvirket af deres holdning til hele denne her nye debat og ”øjenåbner”. Uden at vide noget om emnet, sugede jeg deres holdning til mig. Så jeg stillede mig selv spørgsmålet, om kvinder virkelige er sarte, hvis de ikke brød sig om at blive taget på af deres chef eller en fyr i byen? Er man virkelig selv ude om det, hvis man går i nedringede bluser? Og skal man bare finde sig i at nogen kommenterer upassende på ens udseende?
Det er gratis at oprette en konto