Kan man finde fred med sin givne situation, med motoriske hæmninger og tanker der ikke kan bevare sig i ro, eller kræves der en forklaring eller et alternativ for at kunne slutte fred med sin selvbevidsthed?
I dokumentarfilmen er Jørgen Leth (født 1937 og har dedikeret sit liv som værende filminstruktør, digter og cykelkommentator) hovedpersonen, der prøver at finde hoved og hale i det ovenstående spørgsmål. Dokumentarfilmen ”I Walk” er filmet efter det store jordskælv i Haiti og har en stærk virkning på modtageren da man kommer meget tæt på Jørgen Leths overvejelser og levestil.
At det er hans søn der har filmet denne dokumentar, er med til at bringe seeren endnu tættere på Jørgens Leths viste virkelighed. Deres forhold har muligvis gjort Jørgen Leth mere tryk ved alle de nærgående optagelser som måske ikke ville have fundet sted uden hans søn.
Denne dokumentarfilm har virkelig formået at bringe alle spændingselementer frem i seeren. Dette er gjort ved specifikke lydeffekter, lyseffekter og mange filmiske virkemidler. Dette ses meget tydeligt i det givne videoklip. De første 30 sekunder af dette klip ses en masse lysglimt, lidt ligesom et tv der er gået i stykker, samt nogle uhyggelige lydeffekter, der er med til at opstille hele situationen mere dramatisk. Jørgen Leth nævner også, at hans situation, er en horror-movie for børn. Overgangen fra denne dramatiske intro, til den reelle handling er skruet sammen rigtig godt. Der fremkommer et tydeligt kontrastykke 31 sekunder inde i videoklippet, hvor Jørgen Leth ses i en MR-scanner. Hele dette billede er med tid at fremme de ord der bliver sagt. Jørgen Leth har fortællerstemmen og siger, at der ingen forbindelse mellem ben og overkrop er. Han siger også, at han ikke kan gå. Alt imens dette siges filmes Jørgen Leth grundigt. Man kommer helt tæt på hans intense åndedræt og bekymringsfulde ansigtsudtryk. At benene ikke ses grundet et skarpt lys, giver en, en god fornemmelse af ikke at have forbindelse mellem ben og overkrop.
Det er gratis at oprette en konto