Novellen ”Hjertet der røbede”, skrevet af Edgar Allan Poe omhandler en grusom fortælling om mordet på én ældre mand. Personen i denne fortælling har en trang til at slå den ældre mand ihjel grundet hans ene gribbeøje. Efterfølgende kommer morderen ud for en forfærdelige nervekrise, da han hører det døde hjerte banke og banke. Morderen føler sig alt for skyldig efter mordet til at holde på hemmeligheden om drabet, og ender med at tilstå meget hurtigt til politiet.
I denne novelle, er vi meget hurtige til at konkludere fortællerens køn, og hvorfor vi gør det, det kan der være forskellige grunde til. En af dem kunne blandt andet være, at vi som læsere automatisk danner os et indtryk af fortællerens køn, i form af deres måde at opføre sig på. Vores fortolkninger af situationen fortælleren er i, er med til at danne et billede af fortælleren. Det vil altså sige, at alle de sensationer fortællingen giver os, får vores hjerne til at prøve, at identificere fortællerens køn, hvis det ikke er blevet oplyst i selve fortællingen.
I fortællingen ”Hjertet der røbede” antager vi meget hurtigt, at fortælleren er af hankøn. Vi danner alle et billede af hovedpersonen som mand, selvom kønnet ingen steder står. Jeg formoder, at grunden til dette er, at køn og identitet i høj grad hænger sammen. Kønsidentitet kan betragtes på forskellige måder. Man kan betragte kønsidentitet som udelukkende biologisk. Derudover, forbinder vi kulturelle and sociale omstændigheder med opfattelsen af køn. Samfundet har forskellige forventninger til, hvordan køn skal opføre sig, og de forskellige køn har hver og især, noget man forbinder dem med. Vi identificerer altså fortællerens køn som værende mand, idet vi som regel associerer forbrydelser og kriminalitet med mænd, eftersom man oftest hører om mandlige lovovertrædere.
Det er gratis at oprette en konto