Fortælleren i denne novelle, er en jeg fortæller. Jeg fortælleren har fået at vide han er gal og mener dog bestemt ikke selv han er en gal person, fordi i følge ham, er galninge ustruktureret. Og han mener af sig selv at han er meget kløgtigt, snedig og yderst sanse dygtig. Og jeg fortælleren prøver igennem hans historie at bevise han på ingen måde er en galning.
Hans sansning af omverdenen er ud over det sædvanlig, især fortællerens hørelse er god, da han beskriver at han kan høre alt mellem himmel og jord, til og med også i helved.
Når fortælleren henviser sig til ”De” er det modtageren af denne lille fortælling eller blot bare læseren. Fordi han vil meget gerne dele sin historie med os for at bevise han ikke er en galning.
Fortælleren og den gamle mand:
Relationen mellem den gammel mand og fortælleren er der ingen forklaring på, men fortælleren syntes han er rar og tager sig gerne af ham. Der er dog den ene ting med hans høje som fortælleren ikke kan klare, hans øje driver fortælleren til vanvid! Grunden til at det driver ham til vanvid, er at, den gamle mands øje har en slags grå hinde over sig, og det giver fortælleren kuldegysninger ned af ryggen. Der er kun en vej, at slå den gamle mand ihjel.
Det er gratis at oprette en konto