Forfatter: Anette Herzog skriver mest til børn og fordi hun er tysk, men bor i Danmark, skriver hun både på dansk og på tysk. Anette er født i 1960 og skriver mange slags bøger: Billedbøger til de mindste, letlæsningsbøger til dem, der er begyndt at læse selv. Hun elsker også at skrive højtlæsningsbøger og tror, at mange dygtige læsere også selv kan læse dem. Og så skriver hun romaner til de større børn, nogle af dem er serier. Desuden er hun også en meget nysgerrig person og vil hele tiden prøve noget nyt. Derfor har hun ikke specialiseret sig på noget, for eksempel realisme eller fantasy, men skriver mange forskellige slags bøger. Nogle af hendes historier handler om alvorlige emner som krig eller at være flygtning. Hun har skrevet uhyggelige bøger, pigeromaner, drengeromaner, bøger, der handler om at miste eller savne nogen, poetiske og spændende bøger ... Hun elsker at læse bøger med humor i, derfor er mange af hendes bøger også humoristiske. Men én ting er fælles for alle: Hun holder af hendes personer, prøver at leve sig ind i dem og være solidarisk med dem. En pige sagde engang til Anette: "Det er, som om pigen i bogen er mig selv. Hvordan ved du, hvordan det er at være en pige på min alder?" Anette svarede " Det er måske, fordi jeg selv har været en pige engang ..."
Det er gratis at oprette en konto