Hvad synes i om slutnigen på boegn? Er den god? Er det realistisk, at Maria, og hendes far forstår og tilgiver Vemund for hans handlinger?
Vi har mange blandede meninger om bogens slutning. I bogens slutning sker der et håb for Vemund, da Maria og hendes far tilgiver ham, for hans handlinger.
Vi synes både, at det er lidt urealistisk, at Maria og hendes far tilgiver og forstår Vemunds handlinger så hurtigt. Da Vemund jo havde været ude i så meget lort, havde vi ikke set den komme, at de vil tilgive ham, og tage kontakt til ham igen.
Selvom vi synes, at det er lidt urealistisk, synes vi også godt om deres beslutning, da de kan få hjulpet Vemund ud af hans problemer, og hjælpe ham med, at komme på benene igen. Igennem bogen har man kunne mærke, at Vemund har haft svært ved at sige fra overfor Two Face ideer, og derfor synes vi også at det er retfærdigt, at han bliver tilgivet.
Bogens slutning er meget åben, da bogen sidste sætning slutter med ”ja, sagde jeg. Der ikke noget jeg hellere vil”.
Bogen slutter med, at Vemund svarer på, at Maria har spurgt ham om hun må komme og besøge ham på psykiatrien. Det er en god afslutning på bogen, da Vemund endelig efter lang tid føler glæde. Vi efterlades derfor med en masse spørgsmål, da vi ikke får mere at vide om Vemund, og hvad der vil ske med ham, når han er ude af psykiatrien. Vi står uden en konklusion, og skal selv tænke videre over resten.
Det er gratis at oprette en konto