Hele mit liv har jeg været bange for vandet. Jeg er 18 år i dag og har stadig vandskræk. Jeg stod op, mødtes med mine veninder også kørte vi hen til havnen. Mine veninder ved godt jeg har vandskræk. Det er derfor de vil have mig ud at bade for at jeg kan få det overstået. Troede aldrig jeg ville overvinde min største frygt. Men så kom dagen og jeg måtte se min frygt i øjnene da jeg skulle til at springe i vandet. Nu stod jeg her på havnen klokken 17.00 om aftenen og skulle til at hoppe i. a
Stod ved kanten af badebroen. Jeg rystede og mine tænder klaprede fordi det var så koldt. Mine veninder var allerede hoppet ned i vandet og havde det sjovt. Det var nederen ikke at være med til det. Jeg kiggede ligeså stille ned og var ved at få kolde fødder. Jo længere tid der gik jo mørkere blev det. ‘’Bliver det i dag?’’ råbte mine veninder. Det var så pinligt at jeg bare stod der imens alle kiggede. Jeg mistede balancen og faldt i. Alt var sløret og jeg nået ikke at reagere. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Vandet var iskoldt. Mine veninder hjalp mig op. Alt var overstået. Jeg klarede det, bortset fra jeg faldt i men så klarede jeg det. Jeg troede at det var værre men jeg havde overvurderet det. Det var slet ikke så koldt længere.
Det er gratis at oprette en konto