I uddraget af romanen ”Doppler” skrevet af Erlend Loe i 2004, møder man hovedpersonen Doppler, som er i stor vrede på samfundet, og i stor tvivl om hans livssituation. Det er en 1. persons jeg fortæller, da man hører hans tanker og følelser fx ”jeg har gjort så meget. Jeg har været så kompetent”. I hele uddraget får man en stærk fornemmelse af hans holdninger og frustrationer om livet og samfundet. Dermed opnår Loe også at uddraget fremstår følsomt og personligt, og der skabes sympati for Doppler. Man får en fornemmelse af Dopplers indre monolog, og det kaos og bevidsthedsstrøm han bærer rundt med. En tydelig jeg fortæller giver hermed også uddraget en vis utroværdighed, da man kun hører Dopplers egne holdninger og synspunkter.
Doppler lever et helt almindeligt liv med sin kone og to børn. Som der også beskrives i romanen fx ”Jeg fik mig en superkompetent kone”. Doppler har altid levet et normalt ”kompetent” liv, og passet ind i samfundets bokse, indtil han pludselig en dag bliver træt af det. Han bliver sur og oprørsk, begynder at hade mennesker og vil gøre op med kompetencen. Dette hører vi bl.a. eksempler på, når han siger ”Jeg har åndet kompetence og gradvist mistet mit eget liv”. Han starter hermed et opgør med kompetencen og samfundet. Hen ad vejen identificerer han sig mere og mere med skoven, og bliver glad for den ro skoven kan give ham.
Det er gratis at oprette en konto