Hovedpersonen Doppler har levet et helt normalt liv med kone og to børn, en dag da han var ude og motionere i skoven, faldt han med sin racercykel, og efter styrtet åbnede der sig en helt ny verden for Doppler. Han beslutter lige pludselig, at han må finde sig selv ved at opgive sit arbejde og ægteskab og flytte ud i skoven sammen med en elgkalv. Doppler vil finde ud af begrebet om ”at være kompetent” som han selv har været lige fra sin barndom af. Doppler var dygtig, han opfyldte de pligter han fik, og ikke mindst gjorde han alt, hvad der forventedes af ham. Han håbede på, at hans fravær kunne redde hans søn og kone til at blive mindre kompetente.
Bogens handling går helt kronologisk frem, men med flashbacks, især i starten for eksempel refleksionen over hans barndom på side 13 l. 26-30, hvor man bliver spolet tilbage til dengang, han gik i skole. ”I skolen kaldte de mig Doppler med pikken”. Erlend Loe slutter af med en åben slutning ved at skrive ”to be continued” som afspejler en efterfølgende af bogen.
De 6 kapitler er opdelt i måneder, og ud fra det kan jeg forudsætte, at fortalt tid er et halvt år, og det siger jeg på baggrund af kapitlernes navngivning, - fra november til april og maj. Doppler bliver præsenteret som jeg-fortæller, og vi har altså her fast synsvinkel og indre syn. Dopplers sociale liv eller miljø, før han kom ud i skoven, var et akademikermiljø, men nu er det skiftet ud med noget i form af et middelalderligt liv i skoven, som er beskrevet rimelig realistisk nok, men jeg mener stadig ikke, at man kan gennemføre det i dette her moderne samfund, vi lever i nu til dags.
Det er gratis at oprette en konto