Flygte i både er noget af det meste skræmmende og mentalt krævende et menneske kan udstille sig selv for. Hygiejneforholdene, mennesketætheden, dårligt drikkevand og mad, er de typisk pågældende faktorer i bådrejsen. Ordet bådflygtninge kommer tilbage fra 1970erne, og var brugt i vietnamkrigen, da krigen mellem Nord- og Sydvietnam brød ud. De vietnamesiske folk begyndte at panikke, og flygte i både. Derfra stamme det originale ord for bådflygtninge, og siden da blevet brugt som et ord at kategorisere massefolk i både.
Oplevelsen
Stemningen på båden var rørende. Man kunne mærke hvordan de forskellige folk havde det, og hvordan tavsen rørte dem. Kulden der prikker på ens hud, og ens ånde der kan ses når man trækker vejret, kan virkelig mærkes når man er ude på havet. Vi alle frøs, og vidste slet ikke hvor henne vi ville havne. båden der knirker hver gang der kommer en bøjle, saltvandet der sprøjter op ad siden på båden, duften af havsalt og rå fisk gjorde ikke et godt indtryk. Flere kastede op, og andre så grønne ud i ansigtet. Rejsen var hård, og ville bare overstås, får vi citeret af en rejsende i flygtninge båden.
Kan huske da vi ser menneskerne på båden var vi lettede. Menneskerne sad og så chokerede ud, at de endelig fik hjælp. Sådan en tur er meget hård, og virkelig noget der kræver meget mentalt styrker. Da vi fik kontakt med en medsejler ombord på det pårørende flugtskib, spurgte journalisterne om måtte interview en engelsk talende ombord. Vi blev sendt hen til en lille dreng der sad i hjørnet og var i gang med at snakke med en livredder fra rederkorpset. Hans ansigt var blåt og hans blik var rettet ned mod jorden imens han talte. Der var huller i hans tøj, og man kunne se hver eneste knogle i hans bryst. Han fik tildelt mad, og drikke til sig, men knap tog noget af det. Han sad i tavshed, indtil vi gik over til ham. Vi gav ham en mikrofon på, og begyndte at stille nogle spørgsmål. Blandet andet - ”Hvilke forhold har i levet under, i denne rejse?” hvor efter vi fik et meget kort og stillestående svar, ”vi har ikke rigtig mere vand, og måtte sove på gulvet”. Vi prøvede at få til at uddybe, men var svært. Han havde ikke familie rundt om sig, eller venner. Han blev kaldt, ham der mistede sine forældre, og havde ingen form for identitet. Efterfølgende dette spurgte vi nogle flere spørgsmål, og valgte at flytte ham over i redningsbåden. Hans tilstand var alt for forstyrrende til at kunne svare ordentligt på vores spørgsmål til dokumentaren, og artiklen, så vi lod ham hvile.
Det er gratis at oprette en konto