1 / 2 sider - klik for at bladre

Min families flugt fra krig og rejsen til Danmark

  • Dansk
  • 10. klasse
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Min families flugt fra krig og rejsen til Danmark er en dansk-opgave til 10. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (852 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 5. september 2012.

Denne opgave er en personlig beretning om en families flugt fra krigen i Jugoslavien. Den beskriver rejsen fra Kroatien, gennem Sverige og Tyskland, til ankomsten i Danmark. Opgaven fokuserer på oplevelserne i flygtningelejre og den glædelige modtagelse af asyl.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En velformuleret personlig beretning om en families flugt og integration i Danmark. Giver god indsigt i flygtningeoplevelsen.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • asyl
  • barndom
  • danmark
  • familie
  • flygtning
  • integration
  • jugoslavien
  • kroatien
  • migration

Jeg lå i en kuvøse. Mine foræl-dre kom ind i værelset. De kom langsomt gående hen til kuvø-sen og så ned på mig, og jeg rakte mine hænder op til dem og mit ansigt lyste op i et stort smil fordi jeg kunne kende deres an-sigter.Jeg kan ikke selv huske det, men jeg har fået det fortalt utallige gange. Da jeg blev født, blev jeg født med maveproblemer. Jeg havde svært ved at fordøje min mad, og 90 % af det, der kom ned, kom hurtigt op igen. Mi-ne forælde kom forbi hospitalet hver dag, for at jeg kunne blive ammet. Der havde lige været krig i Jugoslavien, da jeg blev født, 30. november, 1995. Jeg blev født i Zagreb, Kroatien. Da jeg blev rask og kom ud af hospi-talet, besluttede mine forældre, at de ville tage til Sverige, fordi min mors søster var taget der- hen, for at leve et godt liv. Men min mor blev hurtigt gravid i-gen og fødte mig en lillesøster d. 21. december, 1996. Efter den anden fødsel rejste vi mod Sverige. Mine forældre gik hele vejen til Tyskland gen-nem en masse skove, for ikke at blive fanget af politiet og blive sendt hjem igen. Min far bar mig det meste af tiden, og min mor bar min lillesøster, [NAVN A]. I Tyskland blev vi opdaget og fanget af politiet. De bragte os til Danmark i 1998. Det første sted vi boede i Danmark var i Sandholm lejer-en i København. Der boede vi i 6 måneder og blev sendt til en lille flygtningelejr i Fårvang, og der boede vi i halvandet år, for det var vi nødt til. I år 2000 fik vi asyl, dansk opholdstilladelse. Den oplevelse kan jeg tydeligt huske. Jeg var lige kommet hjem fra børneha-ven og min mor bedte mig om at gå ud efter posten. Hun så hele stakken igennem og flåede et brev op, mens jeg stod og kiggede underligt på hende. Hun læste og læste i lang tid. Hun læste brevet flere gange, og da hun endelig forstod det, be-gyndte hun at græde. Jeg gik langsomt hen til min mor og kiggede op på hende og sagde, ”Hvorfor græder du? Hvorfor græder du mor?” Hun så ned på mig, og sagde ”Vi har fået asyl, vi må bo her i Danmark”. Jeg kunne ikke rig-tig forstå det, så jeg sagde ”Ja, vi må da godt bo i vores eget hus?”. Og så trak min mor på smilebåndet. I 2001 startede jeg på Gjern skole. De første to år var gode, men efterhånden, som jeg blev større og større kunne de andre se og høre på mig, at jeg var anderledes, og så begyndte drengene fra min klasse at mobbe mig. Jeg blev mobbet i flere år. Det var de værste år af mit liv. Min far sagde hele tiden, at jeg skulle være stærk og ikke græde foran de andre børn, for det var et tegn på svaghed, og det var det, som de var ude efter. Hurtigt forvandlede jeg mig fra den flotteste lille pige med lyst langt hår, til en lille bølle med kort hår, der bandende og kom tit op at slås, fordi jeg ikke ville vise tegn på svaghed over-for alle de børn, der drillede mig. Nogle gange når det blev for meget, græd jeg derhjemme, når jeg var alene. I 2004 byggede min far et vidunderligt hus i Gjern og åb-nede sit eget firma kaldet DS Byggefirma. Vi bor stadig i det samme hus, men nu er mine forældre skilt. De blev skilt, da jeg begy-ndte på Kornmod Realskole i 7. klasse. På Kornmod mødte jeg en masse fantastiske mennesker, lærere og børn. Alle var søde, rare og venlige. Alle lærerne kunne se, at jeg var lidt af en ballademager i starten. Jeg bandede og var me-get genert, og var hele tiden bange for at sige noget forkert, så jeg snakkede ikke så meget. Det hele var pga. min fortid på Gjern skole. På Kornmod tog de godt hånd om mig, lærte mig at opfø-re mig ordentligt og gjorde mig til det menneske, som jeg er i dag. Det er jeg meget taknem-melig for. Nu går jeg på Ungdomssko-len i Silkeborg, og jeg har aldrig følt mig så godt tilpas. Jeg el-sker alle enhver på skolen. Jeg snakker med alle. Er meget åb-en (som jeg aldrig har været før), og glæder mig aldrig til at skulle hjem fra skole, for jeg ved, hvad der venter mig, når jeg kommer hjem. Et kedeligt, stort, tomt og stille hus. Kedsomhed og ensomhed. Mit liv kan slet ikke blive bedre nu. Jeg har alt det, som jeg vil have. En dejlig familie. En mas-se nye og gamle venner på Ung-domsskolen. Ingen mobning og snart et arbejde på Gjern Hotel.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver