Forleden, var der kun tre dage tilbage, inden jeg skulle konfirmeres. Vi havde styr på de fleste forberedelser, men vi manglede stadig en vigtig ting. Mit konfirmationstøj. Jeg tog derfor toget, lettere stresset, ind til København, for at finde det, som jeg skulle have på. Jeg hastede afsted forbi Magasin over mod en butik i Pilestræde, da jeg pludselig ikke rigtig kunne komme videre. En masse cyklister og tre influencere spærrede vejen.
Jeg genkendte en af influencerne, og jeg stoppede op og kiggede. Anna Winck, en influencer fra Sverige. Sammen med to andre influencere var hun i gang med en fotosession. De tog billeder fra en masse forskellige vinkler, for rundt og stod i en masse positioner. De havde kamerastativ og lamper, og de virkede meget fokuserede. De råbte lidt ad hinanden, og talte om hvad der skulle ændres på.
Det slog mig hvor kunstig hele iscenesættelsen egentlig var. Det er vildt hvor meget forberedelse og tid, der ligger bag et enkelt opslag på Instagram. Det mindede næsten om en filmoptagelse. Det tænker man jo slet ikke over, når man på Instagram bare scroller gennem de mange lækre billeder fra de influencere, som man godt kan lide.
Det er vildt at tænke over, hvor meget disse influencere går op i at få taget et perfekt billede, at få iscenesat dem selv som smukke piger, der lever det perfekte liv, har det rigtige tøj og kommer de rigtige steder. Hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor denne stræben efter det perfekte?
Det er gratis at oprette en konto