Jeg har læst romanen, Domino, som er skrevet af Iselin C. Hermann. Det er en kærlighedsroman, der udkommet i år, 2008, og det var helt tilfældigt, at jeg kom til at læse den på min ferie, på Kreta. Min veninde havde den med, og jeg havde alligevel aldrig prøvet at læse en kærlighedsroman, så jeg tænkte; why not?
Det er nok den mest ”specielt-skrevet” bog, jeg nogensinde har læst. Der er både en jeg-fortæller, en usynlig fortæller, en alvidende fortæller, og tingene sker både her og nu, og i fortiden. Det gør det meget svært at bedømme, hvor lang tid romanen strækker sig over, på grund af de mange spring i tiderne, men umiddelbart, vil man nok ikke tro, at der er gået så lang tid, som der egentlig er. Bogen foregår i kærlighedsbyen, Paris, hele tiden, undtagen, når hovedpersonen skal til Venedig en weekend.
Det sjove ved denne roman er, at der ikke kun er én hovedperson, men 4 af dem, og de er alle sammen den samme person. Dette kan gøre forståelsen af teksten en anelse svær at gennemskue, de første kapitler igennem, men man kommer hurtigt ind i det. Sproget virker umiddelbart meget, som om, at det er oversat fra fransk, også fordi, at den beskriver det franske miljø så præcist og sproget er en anelse kringlet af læse. Men jeg har undersøgt det, og sjovt nok, så er Iselin C. Hermann rent faktisk en dansk forfatter.
Det er gratis at oprette en konto